Gang i byggeriet i Faxe Kommune
Man har lige kunnet læse i Børsen i går, at Køge er blevet et ’mini-København’, hvorfor der er flere og flere borgere, der flytter til omegnskommunerne Stevns og Faxe – nu da Køge er blevet for dyr.
Indsendt af Kenneth M. Nielsen. Liberal Alliance i Faxe.
Det skal vi her i Faxe lukrere på, mere end vi allerede gør. Data fra Boligsiden.dk viser at priserne er steget med ca. 33% i Faxe, og det ser ud til at fortsætte.
Læs også: Der er gang i hussalget i Køge, Faxe og Stevns
Vi skal derfor gøre langt mere for at sikre tilflytningen til Faxe end vi gør nu. Faktisk er der i Faxe kommune pt. ca. 200.000 m2 grunde der ligger brak da de ikke er solgt endnu. Disse storparceller er pænt fordelt rent rent geografisk, men har ligget længe og der er ikke noget der tilsiger at de sælges hverken imorgen eller næste uge.
Derfor er mit forslag at følge i Næstveds fodspor.
Næstved tilbyder udskudt betaling af grunde, til de byggefirmaer der vælger at købe en grund/storparcel og deefter opfører et eller flere prøvehuse.
Det betyder at de først skal betale efter 2 år, dvs. et år til at bygge, et år til at sælge og derefter skal kommunen have betaling for grunden.
Jeg mener det er en oplagt måde at få gangi byggeriet i Faxe Kommune, sikre tilflyttere samtidigt med at man får afsat de mange m2 der pt. blot ligger brak.
Dette vil være et forslag jeg vil stille i byrådet, med et mandat til Liberal Alliance, men jeg vil ikke tage patent på det og vente til efter 1/1/2018, så
- Ivan Lilleng (C)
- Steen Andersen (A)
- Knud Green (V)
- Jørgen Egede Johannessen (V)
- Lars Christensen (Ø)
- Eli Jacobi Nielsen (O)
- Martin Hillerup (L)
fra Teknik og Miljø, kan i ikke gøre dette til et forslag for et afgående udvalg, så vi sikre væksten.Og 33.5mio kr der ligger brak, gør jo ingen gavn i kommunen, lad os hellere få dem ud og arbejde.
Sæt i gang!
Kommentarer