Hverken danske myndigheder eller vandrammedirektivet stiller krav til, at spildevandsrensning skal koncentreres så meget som muligt og foregå på centrale rensningsanlæg.

Indsendt af Jørn Rasmussen, Pilealle 5, 4760 Vordingborg. Bestyrelsesmedlem i Fair Spildevand.

Som udgangspunkt skal Faxe kommune fastsætte nogle grænseværdier for sine vanddistrikter for at sikre god økologisk tilstand. Er der så nogle målinger, der overskrider grænseværdierne, skal man – med respekt for ”forureneren betaler princippet”, gå efter kilden til forureningen.

Det betyder nemlig, at man derved vil bruge ressourcerne til forureningsbekæmpelse optimalt og ikke på områder, hvor der ingen forurening er, eller hvor det ikke er omkostningseffektivt eller strider imod proportionalitetsprincippet.

Når man derved går tilbage og stopper problemet allerede ved kilden, bliver hverken vandløb eller havet brugt som renseanlæg.

Er der så et problem med spildevandet er det mest optimale at lade vandet blive omsat af bakterier til nye uorganiske næringsstoffer hvorefter de ubesværet kan optages til ny plantevækst, så er kredsløbet sluttet. Tidligere blev denne opgave ofte løst af i de åbne grøfter langs de små biveje. I dag er der mange decentrale grønne løsninger at vælge imellem – pileanlæg eller diverse rodzoneanlæg kun fantasien sætter grænser. Fotosyntesen er motoren og solen bidrager med energien.

Overfor denne bærdygtige løsning kommer Ivans tekniske løsning helt til kort.

Han bruger energi til pumper, ledningsnet tæres og skal fornys, kemikalier må tilsættes for at udfælde fosfor og kvælstof går til spilde. En bæredygtig naturlig rensning erstattes med en teknisk der efterlader problematisk slam, så kredsløbet er ikke engang sluttet.

Så det er kun når alle andre decentrale spildevandsløsninger må opgives, at Ivans højteknologiske skal bruges. De er og bliver kun det næstbedste og langt fra bæredygtige.