Gasledning revet over på Favrbyvej i Faxe Ladeplads
Midt- og Sydsjællands Brand og Redning måtte mandag formiddag en tur ud til Favrbyvej i Faxe Ladeplads, hvor en gasledning var blevet revet over i forbindelse med kloakering på stedet.
Mandag den 16. oktober klokken 09.57 blev Midt- og Sydsjællands Brand og Redning kaldt ud til Favrbyvej i Faxe Ladeplads. Meldingen lød på at der var brud på en gasledning.
Det viste sig at folk der er ved at kloakere for Faxe Forsyning, havde revet en gasledning over. De gik dog straks i gang med at bøje rørene og sætte tape på, så der var hurtigt styr på situationen.
Kommentarer