Haslev

Gavmilde englændere hjælper haslevit hjem til jul

zascha_friis

Haslev: Gavmilde englændere har sørget for at 23-årige Zascha Friis fra Haslev, kommer hjem til jul.

Den 23-årig kvinde fra Haslev har boet i den engelske by High Wycombe, hvor hun arbejder som barnepige, de seneste fire år. To uger før jul blev hun droppet af sin engelske kæreste efter syv måneder. Det betød at hun pludselig skulle være alene i julen, fordi hun ikke havde råd til en flybillet til Danmark.

Derfor skrev hun i fredags et opslag på High Wycombes facebook-side, hvor hun efterlyste et sted, hvor hun kunne hjælpe med velgørenhed både juleaften og den 25. december.

Opslaget resulterede i et sandt julemirakel. Beboerne i High Wycombe, der ligger cirka 50 kilometer nordvest for London, startede en indsamling, så Zascha Friis kunne komme hjem til sin mor og søster i Haslev i juledagene.

I løbet af weekenden blev der samlet 760 pund sammen. Efter at Zascha Friis har fået tur/retur-flybillet til København plus penge til en taxa til og fra lufthavnen, er der stadig over 400 pund tilbage, som bliver doneret til lokal velgørenhed.

– Jeg er helt vildt overrasket. Tænk, at alle de her mennesker, som jeg ikke kender – og som aldrig har mødt mig – gerne vil hjælpe mig. Det er helt fantastisk, siger Zascha Friis til Ekstrabladet og hun fortsætter:

Historien om det lille julemirakel i High Wycombe fandt søndag vej til nyhederne på det landsdækkende itv, hvor hun blev interviewet i sit hjem Bagefter mødte hun Goulam Freed, manden der startede indsamlingen på facebook.

Kommentarer