Genbrugsbutik åbner i Karise på lørdag
Karise: Kirkens Korshær åbner genbrugsbutik i den gamle købmandsgård på Bredgade i Karise på lørdag
Lørdag den 3. maj klokken 10.00 åbner Kirkens Korshær genbrugsbutik i den gamle røde købmandsgård i Bredgade i Karise.
Kirkens Korshær Genbrugsforretning Karise vil være leveringsdygtig i alt fra beklædning til både mænd, kvinder og børn, isenkram, møbler, lamper, porcelæn, nips, billeder, duge og lignende. Der vil også være nogle få nye varer. De har besluttet at have særlig fokus på sportstøj, blandt andet cykeltøj og fodboldtrøjer samt at lægge vægt en større vægt på herretøj, end normalt i genbrugsbutikker.
Alt sammen til rimelige priser.
Genbrugsbutikken søger stadig frivillige, ulønnede medarbejdere. Alle der har lidt tid og overskud til at være en del af et godt fællesskab, er velkomne. Man behøver ikke at binde sig for et fast antal timer.
Læs også: Frivillige søges til genbrugsbutik i Karise
Alle aldre er velkomne, de nuværende medarbejdere spænder fra 19 til 70 år. Interesserede kan henvende sig til Susanne på telefon 2721 7090.
Man kan følge genbrugsbutikken på facebook.
Kirkens Korshær er en privat, social, folkekirkelig hjælperorganisation, der hjælper samfundets udstødte grupper. Kirkens Korshærs historie begynder i 1912. Formålet var dengang som nu at hjælpe mennesker i nød, uanset baggrund og tro.
Butikkens åbningstider bliver mandag, tirsdag samt torsdag og fredag fra klokken 10 til 17. Om onsdagen er der åbent fra klokken 12 til 20 og om lørdagen fra klokken 10 til 13.
Genbrugsbutikken åbner lørdag den 3. maj klokken 10 i Bredgade 52, Karise
Kommentarer