Genbrugspladsen i Rønnede skal moderniseres

Rønnede: AffaldPlus begyndte onsdag morgen på at modernisere genbrugspladsen i Rønnede.
Genbrugspladsen i Rønnede bliver mere brugervenlig, så man ikke længere skal løfte affald op i containerne. Bagerst på pladsen vil der blive støbt en stor hævet platform, hvorfra kunderne kan smide affald direkte ned i 13 forskellige affaldscontainere.
Haveaffald får plads tættere på vejen, på et område bag den nye Plusbutik. Arealet kan adskilles fra resten af genbrugspladsen, fordi der er planer om at der skal være døgnåbent, for haveaffald.
Læs også: Affald får nyt liv på genbrugspladsen
Genbugspladsen vil have åbent under ombygningen, men halvdelen af pladsen vil være afspærret.
– Det kan lade sig gøre, fordi pladsen nogle steder ikke er udnyttet optimalt. For eksempel bliver indkørslen lidt smallere og haveaffaldet flyttes ud på arealet bag den nye genbrugsbutik, som vi har lejet lokaler til, forklarer projektleder Jørgen Dalgaard Nielsen til Sjællandske.
Desuden vil der kun være en container til småt brændbart, mod tre normalt. Den vil dog blive tømt løbende.
Ombygningen foretages nu, fordi vinteren er en stille periode, med kun halvt så mange kunder, som om sommeren. Ombygningen forventes at være færdig inden den 1. april.
Kommentarer