Rønnede

Genbrugspladserne holder lukket onsdag

genbrugsplads

Haslev: AffaldPlus afholder årligt en uddannelsesdag for de ansatte. Derfor er genbrugspladserne lukket onsdag.

Onsdag den 10. december er der lukket på genbrugspladserne i Faxe, Haslev og Rønnede, fordi AffaldPlus afholder en uddannelsesdag for de ansatte. Dagen har til hensigt at styrke netværket blandt medarbejderne – både fagligt og kollegialt.

Målet med uddannelsesdagen er:

  • at opnå større viden om, hvad der sker med affaldet, efter at affaldet er sendt til behandling
  • at opnå større viden om kommende tiltag på affaldsområdet, specielt for genbrugspladser
  • at drøfte/orientere om interne forhold, herunder personalepolitik, driftsinstruktioner, miljøledelse, arbejdsforhold m.v.
  • at styrke netværket blandt pladspersonalet
  • at udvikle servicetilbud til kunderne.

Lukkedagen gælder følgende genbrugspladser: Dalmose, Dianalund, Faxe, Fuglebjerg, Haslev, Herlufmagle, Holme-Olstrup, Korsør, Mogenstrup, Møn, Næstved, Præstø, Ringsted, Rønnede, Skælskør, Slagelse, Sorø, Vemmelev og Vordingborg. Lukkedagen gælder også for PlusButikken – Elektrovej 2 i Næstved.

Hvis man har spørgsmål vedrørende lukkedagen, kan man læse mere på www.affaldplus.dk eller ringe til AffaldPlus på telefon 55 75 08 00.

Kommentarer