Faxe by

Generalforsamling og Joachim B. Olsen på Rolloteket i Faxe

I forbindelse med Liberal Alliance Faxe’s generalforsamling på Rolloteket kan man opleve Joachim B. Olsen og Silje Brenna.

Torsdag den 16. marts afholder Liberal Alliance Faxe generalforsamling på Rolloteket, Rådhusvej 4 i Faxe.

Som optakt inviteres til oplæg og debat om erhvervsudvikling i vores område med Joachim B. Olsen og Silje Brenna. Joachim B. Olsen er blandt andet ordfører for erhverv og iværksætteri for LA. Han tager et kig i krystalkuglen og kommer med sit bud på, hvordan fremtidens arbejdsmarked ser ud og ikke mindst hvordan vi i Faxe Kommune kan sætte de politiske rammer for fremtidig vækst for erhvervslivet og tiltrækker nye virksomheder.

Silje Brenna er kvinden bag de to gastronomiske succeser Rønnede Kro og Frederiksminde Hotel. Sidstnævnte har netop fået tildelt en Michelinstjerne for andet år i træk – og netop høj kvalitet, suveræn kundeservice og nytænkning er fundamentet i Siljes forretningsfilosofi.

Dørene åbnes klokken 19 og der er oplæg frem til klokken 20.15, hvor der serveres kaffe.

Alle er velkomne og der er gratis adgang. Men da der er begrænset antal pladser er tilmelding obligatorisk. Man kan læse mere på hjemmesiden LA-Faxe.dk.

Selve generalforsamlingen starter klokken 20.30 og her er alle interesserede også velkommen til at deltage. Det er dog kun medlemmer af Liberal Alliance, der er bosiddende i Faxe Kommune, der har stemmeret. Program og vedtægter kan ses på hjemmesiden.

Kommentarer