Generalforsamling i Liberal Alliance Faxe

Rønnede: Den siddende bestyrelse blev genvalgt ved den ordinære generalforsamling i Liberal Alliance Faxe.
Mandag den 23. marts blev der afholdt ordinær generalforsamling i Liberal Alliance Faxe, i byrådssalen i Rønnede. Tilstede var den samlede bestyrelse, en håndfuld medlemmer af partiet samt 3 folketingskandidater – Andreas Hastrup, Rikke Jakobsen og Frederik Damgaard.
Agendaen for den officielle del af generalforsamlingen blev gennemført uden sværdslag, der var lidt debat efter formandens beretning, hovedsagligt med interessante spørgsmål fra relativt nye medlemmer af partiet.
– Siden generalforsamlingen på Rønnede Kro 18/3 2014 har der været væsentlig mere stille i det politiske landskab i Faxe end i 2013. Ved sidste års generalforsamling så vi nemlig tilbage på en hektisk tid med lynetablering af lokalforeningen 77 dage før kommunalvalget, en helt ny bestyrelse uden forudgående kendskab til hinanden eller politisk erfaring skulle skabe fundamentet for, at LA blev en del af det politiske landskab i Faxe kommune og fik sikret sig en plads i byrådet, udtalte Birger Holm Brøndberg blandt andet i formandens beretning.
-Den korte og hektiske valgkamp sikrede LA 3,2% af stemmerne, hvilket var 0,3% over landsgennemsnittet, fortalte Birger Holm Brøndberg og han fortsatte:
-2014 har været noget mere afdæmpet aktivitetsmæssigt for lokalforeningen, men vi har siden sidste generalforsamling afholdt skes bestyrelsesmøder og løbende drøftet LA initiativer i lokalområdet. I 2014 meddelte Morten Houston Ludvigsen desuden sin udtræden af bestyrelsen, så bestyrelsen kun bestod af fem personer.
Herefter skulle der vælges medlemmer til bestyrelsen, som efterfølgende er sammensat således:
- Formand: Birger Holm Brøndberg (genvalg)
- Næstformand: Dennis Lindholm (genvalg)
- Sekretær: Kenneth Michael Nielsen (genvalg)
- Kasserer: Pierre Axelsen Larsen (genvalg)
- Medlem: Henning Gericke (genvalg)
- Medlem: Morten Houston Ludvigsen (ny)
- Medlem: Richardt Radek Larsen (ny)
- Henrik Lyk er fortsat revisor
– Den siddende bestyrelse ser frem til samarbejdet med de ny indtrådte medlemmer, og håber på et driftigt samarbejde, afslutter Kenneth M. Nielsen.
Foto: Fra venstre: Kenneth M. Nielsen, Morten Houston Ludvigsen, Andreas Hastrup, Birger Holm Brøndberg, Rikke Jakobsen, Frederik Damgaard, Dennis Lindholm, Richardt Radek Larsen, Pierre Akselsen Larsen, Henning Gericke
Kommentarer