Generalforsamling i Støtteforeningen for beboerne på Dalby Ældrecenter
Der har været afholdt generalforsamling i Støtteforeningen for beboerne på Dalby Ældrecenter.
Bendt Hansen, som har været formand og redaktør af ”Husvennen” de seneste mange år, har desværre måttet trække sig på grund af sygdom..
Annette Jensen, var tidligere var kasserer i foreningen, er nu formand. Vibeke Christensen(nyvalgt bestyrelsesmedlem) er kasserer, ligesom det også er hende, der har påtaget sig hvervet som redaktør af ”Husvennen”.
Arrangement. Tirsdag aften gik Borgerforeningen sammen med Støtteforeningen for beboerne på Dalby Ældrecenter sammen om et spændende nyt tiltag, idet man havde inviteret til ”Syng, spis og snak” i Dalby Menighedshus. Ca 20 var mødt op til dette hyggelige arrangement, der startede kl. 17.00 med en times sang akkompagneret af Marianne Krarup på klaver og vikarpræst Søren Voigt Juhl på fløjte. Programmet stod på dejlige forårssange. Så blev der serveret en let anretning, hvortil man kunne købe et glas vin eller vand, inden man sluttede med et par sange mere. Kl. 19.00 sluttede den hyggelige aften, og der var megen ros til både præst og organist for initiativet.
Allerede d. 22. maj er der planlagt et lignende arrangement, hvor man håber på endnu flere interesserede – både fra ovennævnte foreninger, som fra andre, der kan lide at være sammen på en uforpligtende måde.
Kommentarer