Dalby

Generationsmøde på Dalby Ældrecenter tirsdag formiddag

Se billedserie

Dalby: Dalby Ældrecenter fik besøg af 4. b fra Bavneskolen tirsdag formiddag.

Tirsdag den 21. juni om formiddagen havde Dalby Ældrecenter besøg af 4. b fra Bavneskolen. Det er ikke første gang, de flinke elever med deres lærer Hanne Starbæk besøger de ældre, og hver gang er det en fornøjelse – både for beboere og elever.

Denne gang fik eleverne en rundvisning på centret af Kim, der er aktivitetsmedarbejder, inden der skulle spilles bordcurling med de ældre. Eleverne klarede sig godt, men måtte dog se sig slået af de ældre, som måske også var i bedre træning.

Det blev til snak og hygge, ligesom også centrets motionsrum måtte afprøves. Der blev dog også tid til saftevand og vafler, så tiden gik hurtigt.

– Det var en dejlig adspredelse for de ældre, som ser hen til, at besøgene fortsætter – også når eleverne kommer i 5. klasse efter sommerferien, fortæller støtteforeningens formand Bendt Hansen.

Kommentarer