Faxe Ladeplads

Gennembrud i sagen om den døde mand ved Møns Klint

Politiet mener nu at have fået et gennembrud i sagen om den mand, der blev fundet død ved Møns Klint.

Lokalpolitiet i Vordingborg har fået 13 henvendelser i sagen om den døde mand ved foden af Møns Klint. Indtil offentliggørelsen af billedet af manden var der ikke fremkommet et eneste spor efter manden, men nu er fomodningerne om, hvem manden er, næsten på plads.

– Vi fik en henvendelse for et par timer siden om en person, som det kan være. Det var en slægtning, der henvendte sig efter at have set billedet, fortæller sektionsleder Morten Håkonsson fra lokalpolitiet i Vordingborg til ekstrabladet.dk.

Lokalpolitiet i Vordingborg understreger, at manden først skal identificeres direkte af den slægtning, der har henvendt sig. Og en endelig identification skal således foregå på Retsmedicinsk Institut på mandag.

Politiet vil endnu ikke udtale sig om, hvor manden stammer fra. Men oplyser, at der er tale om en dansker – men ikke her fra landsdelen.

 

Kommentarer