Haslev

Genvej til julemanden

Næstved Storcenter med masser af bud på juleaktiviteter og julehumør i hele december.

For børn og barnlige sjæle er ikke bare butikkerne, men også torve og gange fyldt med juleaktiviteter og hyggestemning i Næstved Storcenter i december.

Fredag den 13. december er det pigekoret fra Holsted Kirke, som traditionen tro i det fineste Lucia-optog fejrer lysets fest.

En nyere juletradition er Rotarys ønsketræ. Her er den klassiske julepynt byttet ud med små kort med ønsker fra et barn eller en familie, hvor en julegave kan skabe særlig glæde. Ønsketræet står fremme til den 18. december.

For børnene er det populære jule-legeland åbent i hele december. Her behøver man ikke sne for at snuppe en tur med kælken ned af kælkebakken, mens isbjørnene ser på med misundelige blikke.

I centergangene kan man løbe på julemanden fra torsdag til lørdag hele december, og der venter de mest artige børn en juleoverraskelse. På søndage i skumringstimerne er det centrets maskot Sofus Centermus, der er i julehumør og fordeler julegodter, krammere og high fives. På Østertorv skyder man genvej til julemanden. Julemandens hjælpere er nemlig klar til at modtage breve til julemanden, der glæder sig til at sende en hilsen tilbage.

På Vestertorv finder man et julepåhit af nyere tilsnit, computerspillet AR Ninja – en udfordring til børn i alle aldre.  På skærmen ser man sig selv live, og opgaven er så at fange kendte julesymboler ved at bruge fagter for skærmen, mens sekunderne løber. Og så kan det hurtigt vise sig, om det er børn, forældre eller bedsteforældre, der er hurtigst til at fange signalerne.

I hele juletiden frem til juleaftensdag er der ekstra julepræmier på højkant. Centrets egen julekalender giver mulighed for at vinde flotte præmier fra butikkerne. Julekalenderen finder du på centerets Facebook.

 

Kommentarer