Geomuseum Faxe får egen indgang
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2017/02/geomuseum_faxe-620x349.jpg)
De respektive politiske udvalg i Faxe Kommune har netop godkendt en udbygning på 120 kvadratmeter til Kulturhuset Kanten, der også rummer Geomuseum Faxe og Biografen Kanten.
Det bliver den samme arktiekt, som har tegnet resten af bygningen, der har stået for opgaven, med at designe den nye indgang. De nye kvadratmeter skal ud over en lille café og tre nye toiletter også indeholde ny indgang til museet.
Indtil nu har geomuseet og biografen delt indgangsparti, og det har ikke altid været lige problemfrit. Derfor har de respektive politiske udvalg i Faxe Kommune netop godkendt en udbygning på 120 kvadratmeter.
I oplægget til projektet, der nu skal sendes i udbud, har arkitektfirmaet White Arkitekter a/s estimeret udvidelsen til at koste lige under 2,2 millioner kroner.
Pengene er allerede afsat på kommunens anlægsbudgetter for 2018 og 2019 med 1,2 millioner og en million kroner til etablering af de separate indgange.
Planen er at byggeriet skal gå i gang til efteråret.
Kommentarer