Gigtforening i Faxe startes på tirsdag

Haslev: Tre ildsjæle har meldt sig til at hjælpe med at starter en lokaleafdeling af Gigtforeningen
Gigtforeningen for Sydsjælland og Møn søgte for nylig 3-5 ildsjæle, der kunne tænke sig at stå for en lokalgruppe i Faxe.
Tirsdag den 1. oktober inviterer tre ildsjæle derfor til det første møde i den nye lokalafdeling af Gigtforeningen i Faxe Kommune. Gigtforeningen for Sydsjælland og Møn’s kredsformand Linda Herrguth, kommer på besøg og fortæller om, hvad der kan foregå på møderne.
Læs også: Gigtforeningen søger 3-5 ildsjæle i Faxe
– Selv har vi mange emner, som vi mener kan give mange gode oplæg på møderne og danne grundlag for at stille spørgsmål og få snakken til at gå, fortæller den ene af initiativtagerne, Birgit Ambo fra Haslev. Hun fortsætter:
– Vi starter med et aftenmøde for at give så mange som mulig chance for at komme. Men vil fortsætte med at skifte mellem eftermiddag- og aftenmøder. Vi ved jo godt, at mange ikke er så glade for at skulle ud om aftenen, medens nogle ikke kan komme om eftermiddagen på grund af arbejde og lignende.
– Jeg fik en opfordring til at starte lokalafdelingen, men turde ikke give mig i kast med det alene. Til alt held fik jeg opbakning fra Gurli Jensen og Lise Perregaard – stor tak til jer to, afslutter Birgit Ambo.
Det stiftende møde foregår tirsdag den 1. oktober fra Klokken 19 til 21 på Haslev Bibliotek i møderum 2, som ligger i kælderetagen med indgang fra Rådhusstien.
Kommentarer