Gik forbi betjente med en tændt joint
En 20-årig mand fra Haslev gik lørdag klokken 1.35 ad Jernbanegade i Haslev.
Det samme gjorde en politipatrulje, og betjentene opfangede en lugt af hash fra den 20-årige. Det viste sig, at han havde en tændt joint i den ene hånd, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Den 20-årige står nu til en bøde på 2.000 kroner for overtrædelsen.
Kommentarer