Gisselfeld åbner aktivitetspark 8. juli
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/06/camp_adventure.jpg)
Haslev: Gisselfeld Kloster åbner en udfordrende aktivitetspark i skovene ved Brødebækgård på næste mandag
Mandag den 8.juli åbner Gisselfeld’s Camp Adventure med tarzanspring, abebro, svingbaner og fem svævebaner – heriblandt Nordens længste på 450 meter i op til 25 meters højde. Med andre ord udfordringer for alle børn samt vovehalse i alle aldre.
Camp Adventure er placeret i smukke omgivelser i Gisselfeld Klosters skove. Det kuperede terræn, der findes ved Brødebækgård, er særligt velegnet til trætopbaner. Et besøg på Camp Adventure er ikke kun et besøg i en aktivitetspark, men også et besøg i et unikt kultur- og naturmiljø.
Læs også: Gisselfeld vil etablere trætopbane ved Brødebækgård
Trætopbanerne er designet og bygget af franske Amazone Adventure, den globalt førende high rope-producent. Sikkerhedssystemet leveres af Clic-it, som tilbyder den sikreste løsning på markedet.
Det anbefales at reservere tid, både fordi det er billigere og fordi der så er garanteret plads. Man kan købe et sæsonkort.
Foruden fem spændende og udfordrende trætopbaner, som blandt andet inkluderer Nordens længste svævebane, tilbyder Camp Adventure’s nyistandsatte café sandwiches, is, frugt samt diverse drikkevarer.
Camp Adventure ligger på adressen Denderupvej 19, 4690 Haslev. Fra Ny Næstvedvej drejes fra af Denderupvej, herefter følges skiltene til Camp Adventure.
Kommentarer