Haslev

Gisselfeld Kloster har flere ledige boliger

sofiehoej_1

Haslev: Gisselfeld Kloster flere ledige boliger i øjeblikket, alle beliggende i naturskønne omgivelser

Hvis man er på udkig efter en bolig i naturskønne omgivelser, er muligheden inden for rækkevidde. Gisselfeld Kloster råder over 125 af slagsen, og tre af dem er ledige lige nu.

En del af dem er opført og/eller restaureret i slutningen af 1800-tallet af de berømte arkitekter Martin Nyrup og Martin Borch. Der lægges vægt på at bevare denne særlige kulturarv, og der er derfor fastsat rammer for vedligeholdelse og farvevalg.

Hvad med at bo i en lysning langt inde i Hesede Skov, hvor der er højt til loftet og fuglesang. Her kan man leje Sofiehøj, en unik gammel herskabelig skovriderbolig, Sofiehøj, på 384 m². Der er cirka 15 min. til fra/tilkørsel til motorvej, Haslev centrum og Næstved Storcenter. Til lejemålet hører en lade, skøn gårdsplads og stor have. Der har tidligere været Bed & Breakfast i lejemålet. Der er mulighed for hestehold.

Læs mere om Sofiehøj på Gisselfelds hjemmeside.

Der er også en dejlig 3-længet landejendom, Dyndgården på Gisselfeldvej 8. Lejemålet blev ledigt per 1. marts 2014. Ejendommen er beliggende naturskønt mod åbne marker, men tæt på vej og desuden centralt beliggende i forhold til offentlig trafik. Afstand til Haslev station er cirka 2,5 km.

Huset er på 189 m2 ekskl. kælder, og det opvarmes med centralvarme fra oliefyr og brændeovn.

Læs mere om Dyndgården på hjemmesiden.

Det sidste ledige lejemål lige nu, beskrives som et halvt dobbelthus nær Susådalen. Huset er på cirka 260 m2 og er beliggende ved skoven, på kanten af smukke Susådalen, tæt på Slottet og parken samt væk fra offentlig vej og cirka 10-15 min fra motorvejen, golfbaner og Haslev Centrum.

Læs mere om det halve dobbelthus på hjemmesiden.

Kommentarer