Gitte Hansen blev hyldet i Lunden i søndags

Faxe: Gitte Hansen fra Faxe blev hyldet af publikum i søndags d. 28. august da hun deltog i Dansk Travderby på sin hest Pioneer Shadow i .

Publikummet til Dansk Derby hyldede Gitte Hansen med klapsalver og taktfaste tilråb, da hun kørte opvarmningsrunderne, forud for selve Travderbyet. Toptrænere og andre notabiliteter indenfor travverdenen, havde dagen igennem kigget forbi og fortalt Gitte at de holdt med hende, bl.a. for det store sportsmanship Gitte Hansen udviser ved selv at køre sin hest. Mange andre havde nok valgt at sætte en professionel kusk med meget mere løbserfaring til at køre hesten i et så vigtigt løb.

”Så stor en hyldest af en deltager er ikke set siden Steen Jul havde comeback efter et flystyrt. Det var helt fantastisk med så stor opbakning! Jeg vil gerne takke alle for opbakningen.” udtaler Gitte Hansen, til Faxe.nu. Og fortsætter ”Det var lidt ærgerligt med den galop i sidste sving, men det var dejligt at mærke at hesten stadig havde lidt ekstra kræfter på det sidste stykke. Nu glæder vi os til en spændende sæson næste år.”

”Jeg er rigtigt stolt af hende. Det var en fantastisk oplevelse!”, udtaler Hans Henning Kristoffersen, Gitte’s mand til Faxe.nu.

Kun to uger før derbyet lykkedes det for Gitte Hansen at kvalificere sig til årets vigtigste løb for 4-årige travheste, som den første kvindelige amatørkusk nogensinde.

Hesten Pioneer Shadow har haft flere skader, der har holdt den ude af løb, så den mangler løbserfaring i forhold til de andre startende og den havde aldrig før skullet løbe så langt. Alligevel lykkedes det for parret at blive nummer ni i et felt på 14 heste.

 

Kommentarer