Der gives færrest afslag i sommerhuspriserne i Faxe Kommune
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/07/sommerhus.jpg)
Der blev kun givet forhandlingsrabat i 64 procent af sommerhushandlerne i Faxe Kommune. Det er landets laveste rabatprocent.
I mere end fire ud ud af fem sommerhushandler på landsplan, blev der givet forhandlingsrabat sidste år. Altså en rabat mellem den seneste kendte udbudspris og den registrerede salgspris. Det viser tal fra den uafhængige boligside Boliga.*
Helt specifikt lykkedes det køberne at presse prisen ned i 85 procent af tilfældene, men der er forskelle fra kommune til kommune.
For mens man i Vejle Kommune måtte skrive en anden pris på købsaftalen, end der stod listet i salgsmaterialet, i 97 procent af handlerne, så gik det noget mere trægt for køberne med at hive den sidste rabat hjem i Bornholm og Faxe Kommuner.
Her blev der kun givet forhandlingsrabat i 64 procent af handlerne.
Rabat på rabat
Sælgerne venter dog ikke til lukketid med at skrue på prisen. Der bliver allerede givet nedslag, mens huset spejder efter købere fra ruderne i ejendomsmæglerbutikken, viser tallene fra Boliga.
Størst nedslag beregnet i procent ser man i Lolland Kommune. Her bliver prisen justeret 21 procent sammenlignet med den første pris, mægleren og sælgeren bliver enige om at udbyde huset til. I Langeland Kommune hedder procentsatsen tyve, mens den er 19 procent i Vesthimmerlands Kommune.
Skarpest på første udkast af prisen er de i Aarhus og Billund Kommune. Begge steder blev sommerhusene blot sat ned med seks procent, mens det i Halsnæs og Bornholm Kommune var otte procent.
Her kan man se, hvor meget rabat der blev givet i hver kommune
* Boliga har beregnet prisfaldet på alle fritidsboliger solgt i alm. fri handel i 2016 i forhold til først kendte udbudspris samt forhandlingsrabatten (forskel mellem senest kendte udbudspris og den registrerede salgspris). Der er kun medtaget kommuner med min. 20 salg i perioden.
Husk i øvrigt vores service, med direkte link til Boliger til salg i Faxe Kommune.
Kommentarer