Haslev

Glaskunstudstilling i Haslev Brillecenter fra fredag

Haslev: I forbindelse med tænding af juletræet fredag d. 25. Nov. i Haslev, udstiller Mette Enøe glaskunst i Haslev Brillecenter.

Den lokale glaskunstner Mette Enøe, Haslev udstiller et udvalg af mindre glasmosaikker og kunstfade i Haslev Brillecenter fra fredag d. 25 November,om formiddagen, til ind i det nye år.

Både romantiske og humoristiske fade vil indgå i udstillingen. Af Glaspatch kunstmosaikker vises et udvalg i mange forskellige størrelser, heriblandt et par Glaspatch brilleugler.

– Disse er stolte, selvstændige, selvsikre og seriøse, næsten som Mette og Tine i butikken. Vi benytter os af et glasglimrende makkerskab idet glas klæder glas. At vi så også er beslægtede kusiner og ses privat er ingen hindring for dette mere kommercielle samarbejde, udtaler Mette Enøe til Faxe.nu.

Man kan møde kunstneren i Haslev Brillecenter om aftenen ved juletræstændingen.

Se mere om glaskunsten på www.glaspatch.dk og www.glasmatch.dk

 

Kommentarer