Haslev

Det blev en god landsindsamling for Danmark

Kirkens Korshær oplevede god opbakning til landsindsamlingen den 25. november.

Kirkens Korshær samlede den 25. november omkring 2.2 mio. kr. ind. Det er cirka det samme, som vi samlede ind i 2017. Vi er meget glade og taknemmelig for bidragene og ikke mindst for opbakningen fra danskerne. Det betyder, at vi kan støtte vores sociale arbejde for hjemløse, ensomme og fattige mennesker i Danmark endnu mere.

Vi samlede ind over det meste af Danmark og blev taget godt imod. Nogle steder dukkede folk endda op på dagen og meldte sig som indsamlere. Så vi har oplevet en stor støtte fra danskerne. Tusind tak til alle de, der samlede ind og bidrog til vores sociale arbejde.

FAKTA OM KIRKENS KORSHÆR

Kirkens Korshær hjælper hjemløse, ensomme og fattige mennesker i 29 byer over hele Danmark.

De sidste år opleves der et stigende behov for hjælp, især en stigning af hjemløse og af fattige børnefamilier der beder om basal hjælp til f.eks. mad, tøj og et trygt sted at sove.

Kirkens Korshær drives af ca. 450 ansatte og ca. 9000 frivillige.

Det er tredje gang, Kirkens Korshær samler ind siden krisen i 1930erne.

Kommentarer