Haslev

Gode tilbud på Haslev Torvedag på lørdag

skovly_torvet

Haslev: Stadeholderne lokker med mange gode tilbud på Haslev Torvedag på lørdag

Lørdag den 5. juli er den første lørdag i juli. Det betyder at der afholdes torvedag på Torvet i Haslev.

Udover at de mange stader med frugt, grønt, fisk, honning, delikatesser, pølser, brød og meget andet lokker med mange gode varer til en billig penge, så får Torvedagen også gæster på besøg.

Økounger har gode tilbud på sommertøj til børnene. Keramikeren Anne Bull deltager med dekorative ting til hjemmet. Regina´s Pileplet fra Skuderløse er også en af markedets gæster. Hun arbejder både med pileflet og patchwork. Skovly Plantedeko har som sædvanligt en masse stativer til haven og masser af blomster med.

Kommentarer