Debat: Den tidligere socialdemokratiske regering afskaffede fattigdomsydelserne. Nu er det hele vendt tilbage, fra 1. oktober af. Det er skævt og øger uligheden.

Indsendt af Per B. Thomsen, formand 3F Midt & Østsjælland

Regeringens kontanthjælpsloft er indført under devisen, at “det skal kunne betale sig at arbejde”. Der skal være større forskel mellem offentlige ydelser og løn, for så kommer folk i arbejde. Ironisk nok også, selvom der nødvendigvis ikke er jobs at finde, og loftet kun bidrager til økonomisk usikkerhed for den arbejdsløse.

For sandheden er, at det rammer hårdt, det rammer skævt, og det rammer minimum 33.000 borgere. Samtidig er der siden 2004 blevet 19.600 flere fattige og 21.400 flere millionærer. Tallene taler næsten for sig selv. Ulighed og uretfærdighed er de ord, der falder mig først ind.

Så tænker du nok, at når regeringen er villig til at ramme 33.000 borgere på pengepungen, så må det være fordi, at deres beregninger viser, at mange vil komme i arbejde. Men den tanke kan du godt glemme. For regeringens egne tal viser, at kun 700 flere vil komme i arbejde. 700 flere jobs mod at tusinder af mennesker får sværere ved at få tilværelsen til at hænge sammen. Det er hammerskævt.

Og vi ser allerede de tydelige konsekvenser. 13 procent flere end normalt har ikke betalt husleje efter 1. oktober, hvor kontanthjælpsloftet trådte i kraft. Hvorfor? Fordi de ikke har råd.

Men det er ikke kun de arbejdsløse, der bliver fattigere, men også alle andre. For et loft over kontanthjælpen er vejen mod ”working poor”, som vi kender fra Tyskland. Lavere ydelser presser samtidig lønnen på arbejdsmarkedet. Det får en stor social slagside.

Men det allermest skæbnesvangre er, at lavere ydelser vil betyde flere børn, der må vokse op i fattigdom. Gennemsnitligt vil forsørgere, der rammes af loftet, miste 10 procent af deres indtægt. Boligudsættelser, utryghed og social eksklusion, som meget vel kan være konsekvenserne, er i min optik alt andet end et godt børneliv.

Venstre, og de øvrige partier i blå blok, stemte for kontanthjælpsloftet samtidig med, at de vil give skattelettelser – endnu en gang – til de mest velbjergede. Det kommer desværre ikke bag på mig, men jeg synes stadigvæk, at det er et fattigt svar på landets udfordringer.