Dalby

Gospelkoncert i Dalby Kirke på søndag

Dalby: På søndag kan man i Dalby Kirke opleve Elvis’ foretrukne gospelsange, fortolket af operasanger Karsten Holm

Karsten Holm synger Elvis’ gospelsange og fortæller noget af historien mens Christian spillemose spiller på orglet.

Karsten Holm er konservatorieuddannet operasanger, og han synger Elvissange med en stor indlevelsesevne. Overalt, hvor han optræder fyldes kirkerne, og det håber menighedsrådet også bliver tilfældet ved denne koncert.

Elvis Presley er i den brede offentlighed mest kendt for rock n’roll og de på hans tid vovede hoftesving. Men Elvis var et troende menneske og havde en særlig passion for gospelsange, som han sang ofte og gerne med stor indlevelse og nærvær. Sangene er blot ikke blandt de mest kendte.

Ved en særlig anledning blev Karsten i sommeren 2007 bedt om at synge et par af Elvis’ gospelsange i en kirke, og det vakte så stor begejstring blandt publikum, at det gav ideen til et decideret koncertprogram omkring Elvis’ gospelmusik.

Koncerten er en afvekslende rejse mellem store ballader som ” Stand by me” og svingende uptemponumre som ”Walk dem golden stairs”.

Der sælges billetter a’ kr. 50,- ved indgangen fra kl. 15.00

Gospelkoncerten finder sted søndag den 28. oktober klokken 16.00 i Dalby Kirke.

Kommentarer