Haslev

Grænseoverskridende koncert i Haslev Kirke

musik_korea-taiwan

Haslev: Haslev Kirke inviterer til en mosaik af koreansk shamanmusik, moderne klassisk musik og nye asiatiske salmer på søndag

Søndag den 31. august får Haslev Kirke et særdeles spændende musikalsk besøg fra både Korea og Taiwan.

Fra Korea kommer den traditionelle trommespiller Sori Choi. Sori er vokset op i den koreanske shaman tradition.

Fra Taiwan kommer den moderne slagtøjsspiller Ying-Hsueh Chen, der primært arbejder med nutidig kompositionsmusik.

Begge musikerne er i verdensklasse indenfor hver deres vidt forskellige felt.

So new so old – So far so near” har de to asiatiske musikere selv kaldt deres musikalske møde. En blanding af kultur og primitivitet. Og da Haslev Kirkes musikere Betty & Peter Arendt, indenfor de seneste par har været på to musikalske rejser til Fjernøsten, medvirker de og kirkens ungdomskor også i en håndfuld koreanske og taiwanesiske sange.

Der bliver tale om en koncertoplevelse, der både vil sprænge grænser for de danske og de asiatiske optrædende såvel som for publikum. En mosaik af koreansk shamanmusik og moderne klassisk kompositionsmusik og nye asiatiske salmer.

Og med Haslev Kirkes Ungdomskor med på sidelinjen er man garanteret en musikalsk oplevelse, som kun finder sted denne ene gang.

Der er gratis adgang. Til gengæld samles der ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Syrien, Gaza, Sydsudan og Irak.

Den ”grænseoverskridende” koncert finder sted søndag den 31. august klokken 16.

Kommentarer