Græsk Madkursus på Hylleholt skole
Faxe Ladeplads: Nu kan man lære at lave græsk påskemad på Hylleholt Skole med AOF Østsjælland
Lørdag den 9. og 16. marts afholder AOF Østsjælland et madlavningskursus for alle der kan lide traditionel græsk mad og gerne vil lære at lave det selv, eller også gerne vil lære om den sunde middelhavskost.
Der tages udgangspunkt i græske påskeretter og deltagerne skal lære at lave såvel kendte som mindre kendte retter.
Underviser er Birgitta Carlberg Perou, der er græsk gift. Hun har i flere perioder boet i Grækenland og opbygget en stor viden om græsk madlavning, blandt andet under sin svigermors kyndige vejledning. Birgitta har tidligere haft et lille græsk cateringfirma her i Danmark og er desuden tilknyttet en græsk kokkeskole.
Kurset koster 300 kroner. Udgifter til madvarer afregnes med underviseren.
Man kan tilmelde sig på oestsjaelland.aof.dk eller på telefon 56 31 69 12.
Kurset afholdes på Hylleholt Skole, Dannebrogsvej 1i Faxe Ladeplads, lørdag den 9. og lørdag den 16. marts, begge dage klokken 10 til 14.
Kommentarer