Gratis barokkoncert i Vemmetofte Klosterkirke

Vemmefofte: Vemmetofte Menighedsråd inviterer alle der holder af tidlig barokmusik til en gratis koncert i klosterkirken.
Tirsdag den 8. september klokken 19.30 byder Vemmetofte Menighedsråd på en rejse gennem Europa i renæssancen og den tidlige barok.
Koncerten præsenterer mesterværker og miniaturer fra 1600-tallet, og de er udvalgt fra tidens fineste musiksamlinger.
Det er musikernes invitation til at høre deres favoritstykker: Søde melodier og brændende rytmer fra Spanien, uovertruffen elegance i fransk barokmusik, melankolien i de engelske melodier og virtuositet og udtryksfuldhed i italienske sonater og canzonas.
Elisabeth Champollion fra Tyskland og Alon Sariel, Israel er to unge virtuoser på deres instrumenter, blokfløjte samt mandolin og lut, og de har turneret på flere kontinenter som solister og kammermusikere.
Der lægges op med andre ord op til en aften for sande sande elskere af renæssance og tidlig barokmusik
Der er gratis adgang.
Alle er hjerteligt velkomne.
Indgangen til kirken ligger i klostrets hovedport, så man skal gå over voldgraven for at komme ind i kirken.
Kommentarer