Gratis foredrag om en kræftkur på sundhedscentret

Faxe: Foreningen Mænd og Kræft i Faxe inviterer til et spændende – og gratis – foredrag med Peter Køpke på Faxe Sundhedscenter
Torsdag den 26. november klokken 19.00 inviterer Foreningen Mænd og Kræft i Faxe inviterer til et gratis foredrag om en fantastisk kur mod kræft på Faxe Sundhedscenter.
Foredragsholderen Peter Køpke har gennemgået virkelig meget gennem sin kræftsygdom og det er alligevel endt som en ”solstrålehistorie”.
Læs også: Foredrag med Peter Køpke på Faxe Sundhedscenter
Peter Køpke fik konstateret prostatakræft i foråret 2007, med et PSA tal på næsten 600 og spredning til knoglerne, og en tumor ved skulder og ribben. Han har nu levet efter Budwig-kuren i 8 år og ikke været ved læge de sidste 3 år. Budwig-kuren kombinerer den daglige kost med hørfrøolie og hytteost.
Interesserede kan læse om Budwig-kuren på www.tidslerne.dk
– Dette er første gang at vi holder et offentligt foredrag, så vi er spændt på om der kommer 10 eller 50 personer, fortæller Erik Molnit fra foreningen Mænd og Kræft.
Mænd og Kræft er en nystartet forening i Faxe kommune, som hjælper kræftramte mænd med at komme tilbage til livet og holder foredrag ude, for at få mænd til at gå til læge i tide.
Der er gratis adgang for alle.
Kommentarer