Gratis foredrag om salg i Rønnede

Rønnede: Faxe Business og Vækstfabrikkerne inviterer til ”Salg for iværksættere og mindre virksomheder” på Vækstfabrikken i Rønnede
Onsdag den 3. april afholdes arrangementet ”Salg for iværksættere og mindre virksomheder” med salgsekspert Kim Wilde på Vækstfabrikken i Faxe.
Mange synes at salg er en udfordring, og er i tvivl om, hvilke salgskanaler man skal benytte? Hvordan motiverer man sig selv, når kunderne siger nej, og hvad skal der til, for at blive en bedre sælger?
Disse spørgsmål får man svar på, når ekspert i strategisk og værdibaseret salg, Kim Wilde fra virksomheden Conceptual, gæster Vækstfabrikken i Faxe. Kim Wilde giver gode praktiske råd og overblik over tilgængelige salgskanaler, samt inspiration til at vinde flere kunder gennem det personlige salg.
Arrangørerne byder på sandwich og kaffe.
Det er gratis at deltage, og man er velkommen til at tilmelde andre fra sit netværk!
Læs mere om arrangementet på facebook.com/vaekstfabrikkerne eller download invitationen
Tilmelding: vaekstfabrikkerne.dk/arrangementer
For spørgsmål vedrørende arrangementet kontakt projektleder Anne Louise S. Andreasen på telefon 40 11 83 85 eller på e-mail ala@faxeerhverv.dk
Arrangementet foregår på Vækstfabrikken, Industrivej 2 i 4683 Rønnede.
Program 3. april:
15.00: Ankomst
15.05: Hvad kan Vækstfabrikkerne gøre for din virksomhed?
15.20: ”Salg og markedsføring for iværksættere og mindre virksomheder” v. ekspert i strategisk og værdibaseret salg, Kim Wilde
16.00: Spørgsmål, networking og sandwich
16.30: Tak for i dag
Kommentarer