Gratis foredrag på Faxe Sundhedscenter

Faxe: Din Personlige Rygskole afholder to gratis foredrag på Faxe Sundhedscenter.
Søndag den 23. august inviterer Hanne Jensen fra Din Personlige Rygskole til to gratis foredrag på Faxe Sundhedscenter.
Foredragene er for alle der har ondt i ryg, nakke, skuldre, hofter og knæ.
Med overskriften ”hjælp til selvhjælp” sættes der fokus på nogle af de forhold, der for de fleste er årsagen eller med årsag til, de overbelastninger vi byder vores krop i hverdagen.
Det er disse overbelastninger der fører til et alt for tidligt og unødigt nedslid, som mange oplever i dag. Dette nedslid fører til såvel kortere som længere varende sygefravær, giver symptomer/smerter og mindsker livskvaliteten.
Det gode er at man kan gøre noget ved det
Hanne Jensen giver tilhørerne inspiration til, hvordan de let kan flette små øvelser ind som en naturlig del af hverdagen, og hvordan man med små justeringer omkring sine kropsvaner, kan afhjælpe og forebygge sygdomme, symptomer og smerter i kroppen.
Foredragene kan høres fra klokken 11:00 til 12:30 og igen fra klokken 13:30 til 15:00.
Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål og få en snak med Hanne Jensen fra Din Personlige Rygskole.
Der er fri entre, men af hensyn til arrangementet er tilmelding nødvendig. Man kan få flere informationer samt tilmelde sig hos Hanne Jensen på mobil 61 414 313 eller e-mail rygskolen@gmail.com.
Kommentarer