Gratis fossiljagt i Faxe Kalkbrud på lørdag

Faxe: På lørdag fejrer Østsjællands Museum Geologiens Dage med en gratis guidet fossiljagt i Faxe Kalkbrud

I anledning af Geologiens Dage 2012 byder Østsjællands Museum i år på to gratis arrangementer for hele familien. Lørdag 22. september er der fossiljagt i Faxe Kalkbrud, og søndag er der fossiljagt ved Stevns Klint

Mød op på GeomuseumFaxe, og tag med på en rejse 63 millioner år tilbage i tiden. Her vil en af museets dygtige guider tage jer med på en guidet tur rundt i museets udstilling og derefter på fossiljagt i Faxe Kalkbrud. Her kan man nemt finde krabber, muslinger, snegle, og måske tænder fra hajer som levede for 63 millioner år siden. Er man rigtig heldig, finder man måske endda et stykke af en havkrokodille.

I museets udstilling kan man sammenligne sine egne fund med nogle af de bedste fund, der er gjort i kalkbruddet. Husk at medbring solide sko og forfriskninger!

Der er gratis adgang til museet og fossiljagten den dag. Tilmelding er ikke nødvendigt

Arrangementet starter klokken 14 og varer ca. 2 timer og inkluderer en rundvisning i udstillingen på GeomuseumFaxe, Kulturhuset Kanten, Østervej 2, 4640 Faxe.

Kommentarer