Gratis klaverkoncert i Fruerstuen søndag

Vemmetofte: En af landets dygtigste, unge pianister, Elisabeth Holmegaard Nielsen spiller I Fruerstuen søndag.
Søndag den 21. juni klokken 19:30 byder Vemmetofte Kloster på et gensyn med et af Danmarks helt store lysende klavertalenter, Elisabeth Holmegaard Nielsen.
Både i sommeren 2011, 2012 og igen i 2014 har hun glædet de faste koncertgængere på klosteret med sin overlegne behandling af flyglet i Fruerstuen. Klosteret har endvidere benyttet hende som koncertpianist til lukkede arrangementer.
Trods sine unge alder har hun spillet en lang række koncerter over hele verden og vundet en lang række priser. Hun har desuden selv været benyttet som dommer.
Endelig har hun fornyligt udgivet en CD.
Elisabeth Holmegaard Nielsen færdiggjorde sine kandidatstudier på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2014, og studerer for tiden i Musikkonservatoriets eksklusive solistklasse.
Denne gang bliver der tale om en palette af klassisk musik: Scarlatti, Carl Nielsen, Chopin og Liszt.
Der er gratis adgang.
Koncerten starter klokken 19:30, men klosterets tunge porte lukkes og låses, når Fruerstuen er fyldt.
Kommentarer