Gratis kursus for stressede kvinder

Har du ofte symptomer på stress; såsom hovedpine, manglende energi, hjertebanken, dårligt humør, søvnproblemer, så kan dette kursus være noget for dig.
Kurset kan give dig redskaber til at håndtere en travl hverdag og de udfordringer, du har. Der veksles mellem teori, øvelser, erfaringsudveksling og aktiviteter i naturen.
Kurset starter 15. august 2017 og afholdes tirsdage fra klokken 17.30 til 20.00 på Faxe Sundhedscenter. Vi mødes i alt 6 gange.
Målgruppen for kurset er kvinder mellem 45-67 år, der er i arbejde eller under uddannelse og som ofte oplever symptomer på stress. Man skal bo i Faxe Kommune og være i stand til at gå nogle kilometer i naturen.
Kurset er ikke målrettet stress-sygemeldte.
Man kan læse mere om kurset og hvordan man tilmelder sig på kommunens hjemmeside.
Kommentarer