Gratis lørdagsmatine i Faxe Kirke

Faxe: Fløjtenisten, Sofia Kayaya og pianisten, Neel Teilmann, giver en gratis koncert i Faxe Kirke, lørdag

Lørdag den 5. marts klokken 11.30 er der Lørdagsmatine med fløjtenisten, Sofia Kayaya og pianisten, Neel Teilmann, i Faxe Kirke

Den unge, lovende fløjtenist, Sofia Kayaya, debuterer senere i marts som solist fra Det Fynske Musikkonservatorium. Med sig har hun pianisten, Neel Teilmann. De to musikere spiller César Francks Sonate i a-moll for fløjte og klaver. Derudover spiller de et soloværk for fløjte af Salvatore Sciarrino.

– Lørdagskoncerterne i efteråret var en succes, som vi selvfølgelig følger op på. Derfor er vi nu klar med endnu en lørdagsmatiné, skriver kirken i pressemeddelelsen.

Der er gratis adgang til koncerten, der varer godt en halv time.

Efter koncerten serveres lidt mundgodt i våbenhuset.

Kirkebilen kører. Den bestilles ved henvendelse til Faxe Kirkekontor, på telefon 5671 3552, tast 1 – senest fredag den 4. marts klokken 12.

neel_teilmann

Kommentarer