Gratis smagsprøve på udelivet hos FDF i Haslev søndag
FDF i Haslev inviterer til gratis smagsprøver på udelivets mange fornøjelige oplevelser, søndag.
Søndag den 14. maj mellem klokken 10:00 og 12:00 vil grunden omkring F-Huset på Bregentvedvej 42 summe af liv. FDF Haslev inviterer her børnefamilier gratis til en smagsprøve på ’Udeliv med Egernet Felix’.
Dette er et helt nyt tilbud til børnefamilier, hvor voksne og børn fra 3 til 6 år sammen kan opleve udelivet med masser af bål, leg og natur.
FDF Familie er for familier der gerne vil lave aktiviteter sammen, og være ude i naturen sammen. Aktiviteterne er tilpasset børn mellem 3 og 6 år, men yngre søskende er velkomne. Større søskende er selvfølgelig også velkomne, men aktiviteterne henvender sig til de 3-6-årige.
FDF Familie er en god mulighed for at skabe et netværk med andre forældre. Vi er altid ude, så husk tøj til dagens vejr.
Kan I ikke d. 14 maj, så inviterer FDF Familie – ’Udeliv med Egernet Felix’ igen på en gratis smagsprøve søndag den 25. juni.
Kommentarer