Haslev

Gratis svømmehal i Haslev?

Valgkampen er i gang og førstepræmien i denne runde er åbenbart en ny svømmehal!

Indsendt af Lars Folmann. Kandidat for Dansk Folkeparti til kommunalbestyrelsen i Faxe og regionsrådet i Sjælland.

Det kan jeg jo ikke lade mig sidde overhørig, så jeg tilbyder nu borgerne i Faxe kommune intet mindre end! (taadaa og trommehvirvler) En gratis svømmehal i Haslev!

Ja gratis, eller i hvert fald betalt af nogen andre!

Banedanmark har fået lov at afbryde vejtrafikken i Haslev meget oftere end de gør nu, til gængæld skal vi borgere så selv betale for at afhjælpe dette irritationsmoment!

”Afhjælpningen” består i at Ivan Lilleng har fået 20 mio. kroner til at lave en ”vejunderførsel” ved  jernbanen.

Med kendskab til Ivans evner som projektleder, så ender dette nok med at koste os 50 mio. kroner

Jeg foreslår derfor at vi nægter Banedanmark at tilpasse Haslev station til el-drift, før de har anlagt den ”vejunderførsel”, lavet en banegrav eller en højbane.

Denne nægtelse ”pakker vi ind” i en laaang historie om at vi ikke kan leve med en deling af centrum og frygten for at den ”sammenhængskraft” de elitære er ved at udbygge syd for banen ikke kan gribe ind i nordbyen og her vil borgerne med tiden falde tilbage til et kulturelt primat-stadiet, altså et ganske frygteligt senarie, DJØF segmentet i klageinstanser og domstole nemt kan finde empati for!

Dette svar sender vi så som indsigelse, til den miljøvurdering Faxe kommune skal give høringssvar til og virker det ikke så slæber vi dem i byretten.

Denne operation vil svare lidt til at diskuterer med en der skal på lokum, for Banedanmark kan ikke leve med en forsinkelse af projektet!

Og vupti så har vi pludselig Ivans ”projektpenge” i overskud og kan nu anlægge en ”gratis” svømmehal!

Go’ weekend!

Kommentarer