Karise

Graveren åbner sin private have i Karise

Karise: I næste weekend kan man besøge en ægte haveentusiast i Karise og se hans kæmpe store have

Lørdag den 29. og søndag den 30. juni afholder Ole Pedersen i Tuehusene ved Atterup Overdrev åben have for 10. gang.

Her kan man se stauder, stenbedsplanter, surbundsbede, mange træer og buske, forårsløg overalt, flere vandpartier og flagstangsbed med specialiteter. Desuden krukker med sommerblomster og ikke hårdføre planter samt drivhus og urtehave. I den gamle bondehushave på 1871 kvm, er der ægte tulipantræer, et alpinbed, rododendroner, sjældne buske og træer, små kroge, hjørner og vandbassiner. I den nye have på 6.063 kvm har Ole Pedersen blandt andet anlagt en 150 meter langt snoet staudebed.

Læs også: Ole Pedersen åbner sin have i Karise

Ole Pedersen, der er uddannet potteplantegartner i Kolding, er ansat i Karise Kirke som graver. Da han købet huset i 2000 var haven tilgroet med træer, buske og brændenælder samt fyldt med alt muligt affald.

Man kan følge Ole Pedersens have på hjemmesiden www.birkelys-planter.dk

Det koster 10 kroner i entré, og det inkluderer forfriskninger. Der er mange siddepladser i haven.

Derudover er haven kun åben efter aftale. Uanmeldt besøg frabedes venligt, men bestemt.

Der er Åben Have hos Ole Pedersen, lørdag den 29. og søndag den 30. juni, begge dage mellem klokken 10 og 16 på Tokkerupvej 40, Tuehusene 4653 Karise.

Kommentarer