Grethe Olsen, Emmaus fylder 60 år
Den daglige leder af Galleri Emmaus på Højskolevej 9, Grethe Olsen fylder 60 år. Det markeres ved flere arrangementer i weekenden.
Lørdag den 2. september klokken 19.30 fejres Grethe Olsens 60 års fødselsdag med en gallakoncert for medlemmerne af Emmaus venneforening.
Søndag den 3. september klokken 12 er der åbent hus med gratis frokostbuffet på Galleri Emmaus på Højskolevej 9 i Haslev. Alle er velkomne, men det er nødvendigt med tilmelding. Tilmelding til frokosten kan ske på telefon 5443 5433 mellem 9 og 14 på hverdage, eller på e-mail info@galleri-emmaus.dk.
Fra klokken 14 til 17 er der fernisering med værker af billedkunstner Simon Aaen. Det bliver en udstilling med både malerier, glasrelieffer og bronzeskulpturer. Simon Aaen var den første udstiller på Galleri Emmaus for 14 år siden. Han er især kendt for sine religiøse motiver og landskabsmalerier med et særligt lys og han er en af landets yngste kirkekunstnere. Der er mulighed for samtale med kunstneren.
I forbindelse med ferniseringen byder Galleri Emmaus på et lille glas og en kop kaffe med kage.
Udstillingen varer frem til den 11. oktober.
Man kan læse mere på www.galleri-emmaus.dk og man kan følge Galleri Emmaus på facebook.
Kommentarer