Haslev

Grethe Olsen fra Emmaus får Kulturprisen 2015

Haslev: Kulturprisen 2015 går til Grethe Olsen, leder af Emmaus Galleri og Kursuscenter.

Erhvervs- og Kulturudvalget skulle på udvalgsmødet den 29. februar 2016 vælge mellem en række meget kvalificerede indstillinger til Kulturprisen, Ungdomslederprisen og Fritidsprisen.

Folkeoplysningsudvalget har indstillet til Fritidsprisen. Derudover modtager en lang række idrætsudøvere en Mesterskabspris for deres flotte præstationer i 2015.

Læs også: Ungdomslederprisen 2015 gik til 2tri Ungdom

Grethe har i 2015 formået at skabe et væld af spændende aktiviteter: Konferencer, stævner, foredrag, koncerter, inspirationsdage, kunstudstillinger, højskoleuger m.m.

Alt sammen en stor og broget buket af kulturelle tiltag, udsprunget af Grethes iderigdom, virkelyst og ildsjælenatur. Hun har visioner, evner til at inspirere enhver, der møder hende og vigtigst for Faxe Kommune – Emmaus Galleri og Kursuscenter er kendt og skattet langt ud over kommunegrænserne.

Den gamle ”Haslev udvidede højskole” er et yderst levende og varmt mødested for kultur, medmenneskelighed og livsglæde, hvilket i høj grad er Grethes fortjeneste.

Kommentarer