‘Grisen’ kører nu i 4800 meters højde i Peru
I onsdags kørte to medabejdere fra Regionstog de gamle tog fra Østbanen til toppen af bjerget Galera i Peru, hvor de gamle tog fra strækningen Faxe Ladeplads – Køge – Rødvig fremover skal køre.
Regionstog har solgt de gamle tog til Peru, hvor de skal køre på en bjergstrækning ved galera-Bjerget i Andesbjergene, der er 4800 meter højt. To medarbejdere fra Regionstog er i Peru for at aflevere togene.
I onsdags den 27 oktober nåede de deres mål på toppen af bjerget Galera, og togene klarede turen op ad bjerget med skrappe stigninger uden problemer – kun holdets følgebil brød sammen på turen.
Togene blev anskaffet af Regionstog i 1983-84, og kørte på Østbanen frem til 2009, hvor de blev erstattet af de nye LINT-togsæt.
Togene er bygget på den tyske fabrik Duewag i Krefeld Uerdingen og Scandia i Randers.
Det kan skimtes at der stadig står ‘Faxe Ladeplads’ som endestation på skiltet i fronten af toget.
Kommentarer