Grisestald i fare for at styrte sammen ved Rønnede
Jyderup: Netop nu er både mandskab fra Faxe Brand & Redning i Faxe og Beredskabstyrelsen samlet på en gård tæt på Rønnede, hvor en stald med omkring 77 avlsvin er i fare for at styrte sammen.
Kort efter klokken 21 blev Indsatsleder Klaus Simonsen kaldt ud til eftersyn på en gård tæt på Rønnede hvor en stor grisestald med omkring 77 avlsvin var i fare for at styrte sammen.
Indsatsleder Klaus Simonsen har udover et udrykningstog med fuld mandskab fra Faxe Brand & Redning i Faxe også tilkaldt et hold fra Beredskabstyrelsen i Næstved, som er specialister i afstivning af sammenstyrtningstruede bygninger.
Staldbygningens ene væg hælder kraftig ud til siden og der er stor afstand imellem toppen af væggen og resten af staldbygningen hvor grisene stadig befinder sig inden i.
Der er endnu uvist hvordan man helt præcist vil gribe den kritiske situation an, men Faxe.nu’s medarbejder på stedet fortæller kort før k. 23.00 at Beredskabstyrelsen nu er ankommet til stedet og man skal nu i samarbejde med Indsatsleder Klaus Simonsen tage de nødvendige videre skridt bl.a. om man er nødt til at finde alternative opholdsted for de omkring 77 avlsvin, som befinder sig indenfor i den skadede bygning.
Faxe.nu’s medarbejder er stadig på skadestedet, gården øst for Rønnede, og følger fortsat indsatsen på nærmeste hold.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer