Haslev

Grøn gudstjeneste i Lunden bag Haslev Bibliotek

lunden_1

Haslev: Haslev Kirke rykker udendørs og fejrer Grøn gudstjeneste i Lunden bag Haslev Bibliotek på søndag

Søndag den 15. juni klokken 10.30 fejrer Haslev Kirke ”grøn gudstjeneste” i Lunden bag Haslev Bibliotek. Det er sjette år i træk at kirken rykker ud i Guds frie natur.

Men første gang at parkens nye opholds- og bevægelsesmøbel inddrages i gudstjenesten. Det er et rumskabende ”møbel” med opholdstrin, plateauer og skrå sider i varierede højder og hældninger, som orienterer sig i alle fire verdenshjørner.

– Hvad det vil gøre ved gudstjenesten og præsten … ja, kom og se, opfordrer sognepræst Werner Fischer-Nielsen

Læs også: Aktivt byrum i Lunden er klar til brug

– At rykke udendørs til salmesang og gode ord gør noget ved os. Vi bliver i særlig grad opmærksomme på, at det smukke og gode liv ikke er en selvfølge, står der i indbydelsen.

Efter gudstjenesten åbner den grønne markedsplads.

Læs også: Grøn gudstjeneste i Lunden

Haslev Kirke’s Grønne Gudstjeneste foregår i ”Lunden” bag biblioteket i Haslev, søndag den 15. juni klokken 10.30 til 14.

Kommentarer