Grøn Koncert er en vigtig del af mit liv
Jacob Haugaard har på ingen måde nogen planer om efterløn, pension og sådan noget moderne pjat
Lørdag aften havde Faxe.nu’s reporter Claus Smith en af Danmarks sjoveste kendisser direkte i Club Young FM, som sender til hele Syd- og Østsjælland på FM 104.7.
Jacob Haugaard gav Faxe.nu’s Claus Smith håndslag på at han aldrig vil stoppe med sit kæmpe engagement i Grøn Koncert, som han nu har været konferencier for i hele 23 år og da Grøn Koncert i år fylder 30 år, så er det ikke overraskende at danskerne betragter Jacob Haugaard som et must når man siger Grøn Koncert.
Jacob Haugaard betragter det som en livsstil at give sit personlige bidrag til Muskelsvindfonden, som står bag Grøn Koncert, netop fordi han igennem de mange år har haft så mange dejlige oplevelser sammen med mange af dem, som lider af muskelsvind.
Udover dette så afviste Jacob Haugaard på ingen måde, at der i fremtiden kunne komme både nye film og ny musik fra ham, så Jacob Haugaard er absolut en mand, som ikke er til at stoppe, hvilket rigtig mange er lykkelige for.
Kommentarer