Energi- og Miljøpris til Faxe Kommune
Faxe Kommune: Faxe Kommune får i dag sammen med 11 andre kommuner og Region Sjælland, Energiforums Energi- og Miljøpris for et grønt projekt, REEEZ
Faxe er blandt de 12 kommuner der i samarbejde med Region Sjælland, er med i et grønt projekt, der hedder Renewable Energy and Energy Efficiency in Zealand, i daglig tale REEEZ, hvis formål er at blive den grønne region i Europa i 2020.
Det grønne projekt modtager i dag, tirsdag den 28. februar, Energiforums Energi- og Miljøpris, der vil blive overrakt af klima- og energiminister Martin Lidegaard, selv om det kun har kørt i mindre end to måneder.
Region Sjælland og de 12 kommuner vil med en investering på omkring 465 millioner kroner i løbet af i år og de næste to år, gøre noget alvorligt ved at energirenovere offentlige bygninger og omstille til vedvarende energi.
Planen er et at spare energi svarende til elforbruget i 12.000 parcelhuse.
Regionens sygehuse, institutioner og administrationsbygninger skal energieffektiviseres bl.a., ved at efterisolere og udskifte vinduer. Desuden skal der sættes gang i vedvarende energi, især med solceller, solvarme eller jordvarme. Der skal blandt andet opstilles et areal med solceller, der svarer til fire fodboldbaner.
EU har givet 18,6 millioner kroner til de tekniske forberedelser.
Det fokuserer projektet på:
- Solcelleanlæg
- Jordvarmeanlæg
- Solvarmeanlæg
- Sygehusudstyr
- Isolering og udskiftning af vinduer og døre
- Regulering og udskiftning af ineffektive installationer
De 12 kommuner er Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Køge, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød og Vordingborg.
Projektet ventes at give hvad der svarer til heltidsbeskæftigelse til 1000 mennesker.
Kommentarer