Haslev

Grundejere skal huske at renholde fortovene

beskaering_faxe

Faxe Kommune: Grundejere har pligt til at beskære beplantning i skel ud til offentlig vej/sti/fortov og holde fortovene rene for ukrudt og affald

Som grundejer har man pligt til at klippe hæk og beskære buske og træer ud mod kommunens veje, stier og fortove, ud for egen grund. Det ved de fleste.

Men mange glemmer at de også skal sørge for at friholde fortovet for ukrudt og affald. Dette gælder både for offentlig og privat fællesvej og uanset om fortovet ligger i by- eller landzone.

Tegningen viser det nødvendige frirum, som sikrer fri færdsel.

Man kan downloade Regulativ om friholdelse af færdselsareal for beplantning i Faxe kommune (PDF-fil åbner i nyt vindue) fra kommunens hjemmeside.

Kommunens tilsyn

Kommunens Park- og Vejafdeling fører tilsyn med hække og anden beplantning langs veje og stier og på fortove. Ser de beplantninger, der ikke overholder reglerne og som bør beskæres eller fjernes, gør de opmærksom på det, enten personligt eller skriftligt.

Kommunen håber, at grundejerne vil være med til at sørge for, at det er rart og nemt at færdes på fortove, stier og veje. Grundejere, der ikke overholder disse krav kan i sidste ende risikere, at kommunen udfører det for grundejerens regning.

Er der steder hvor man ikke kan færdes uhindret på vej, sti eller fortov på grund af træer, buske eller hæk, kan man sende en e-mail på trafik@faxekommune.dk

Kommentarer