Rønnede

Grunderupvej 10 er blevet sendt på tvangsauktion

grunderupvej_10_1
Rønnede: Nykredit Realkredit A/S har sendt ejendommen Grunderupvej 10 i Kongsted på tvangsauktion.

Ejendommen Grunderupvej 10 i Kongsted beskrives som et ældre parcelhus oprindeligt opført i 1938 med tilbygning fra 1975. Den oprindelige ejendom er opført i pudsede ydervægge, der delvist er beklædt med træ. Den nyere tilbygning, der nu fungerer som den egentlige bolig, er opført i hvide sten med eternittag.

Adgang til ejendommen sker via en tilbygget udestue. Ejendommen indeholder entre med trappe til 1. sal, køkken med lille spiseplads, bad med brus, soveværelse, viktualierum, stue og lille bryggers, hvor gaskedlen er placeret. I den ældre del er indrettet billardstue med ældre brændeovn, lille køkken uden hvidevarer og bad med brus. På 1. sal er et disponibelt rum.

Ejendommen opvarmes med naturgas.

Ejendommen er registreret forurenet på V2 niveau fra utæt olietank.

Grunden er på 690 m².

Ejendomsværdien er sat til 1.050.000 kroner, heraf grundværdi 312.400 kroner.

Salgsopstilling kan ses på www.itvang.dk

Tvangsauktionen afholdes onsdag den 16. september klokken 14:40 ved Retten i Næstved.

Kommentarer