’Gud, hvor det swinger’ i Terslev Kirke torsdag aften
Terslev kirkes organist, Bjarne Pilegaard har sammensat et varieret program, hvor musikken bevæger sig fra den følsomme jazz, henover rock til intelligent pop.
Torsdag den 23. november klokken 19 er der swingkoncert i Terslev Kirke. Koncerten ’Gud, hvor det swinger’, er en spændende og rytmisk koncert for alle aldre og hvor netop kendte komponister og salmedigtere tilføres nutidens rytmer. Musikken bevæger sig fra den følsomme jazz, henover rock til intelligent pop.
Bjarne Pilegaard, der til daglig er ansat som rytmisk kirkemusiker i Terslev Kirke har, med sin erfaring som klassisk organist og pianist og som tidligere jazz- og popmusiker, sat denne swing-koncert i søen, til gavn for den rytmiske kirkemusik. Med sig har han 4 øvede musikere som består af Bo Scharff, vokal og clarinet, Torleif Steinstø vokal og basun, Christian Wolff på bass og Hans Pilegaard på trommer.
Igennem de små 5 kvarter, som koncerten varer, vil tilhørerne få mulighed for at opleve danske salmer i en helt ny fortolkning. En spændende cocktail, bestående af blandt andet C.E.F. Weise, Fuzzy, Thomas Laub, Erik Haumann, Erik Sommer, C.C. Hoffmann, Stralsund, Egil Hovland og Carl Nielsen. Salmeskatten fornys med nænsom hånd, så selv B. S. Ingemann og Grundtvig ville være stolte.
– Vi giver de gode, gamle og kendte salmer et nutidigt udtryk, i takt med den tid, vi befinder os i oplyser Bjarne Pilegaard og han fortsætter:
– Det er ikke alt nyt som er godt, bare fordi det er nyt, men ved at beholde grundstammen i den enkelte salme, får den et fornyet liv med denne ”renovering”. Weise, Laub og Carl Nielsen har ikke levet forgæves. Derfor vil vi på vores måde, hylde fortidens kunstnere.
Der er fri entre og alle er velkomne.
Giv plads til den rytmiske musik i kirken
Tanken om at give plads til den rytmiske musik i kirken er ikke ny. Johannes Neergaard og Jens Maibom skrev, i en kronik på Kristendom.dk tilbage i 1999: ”At være kirke i tiden er at aktualisere evangeliet og tydeliggøre det med afsæt i det, der er tidens puls og rytme. Derfor må de salmer, der kun kan forstås med afsæt i ’de gode gamle dage, suppleres med nyskrevne salmer.
Lisbeth Riisager Henriksen har ligeledes på Kristendom.dk skrevet, at den folkekirkelige salme, som akkompagneres af orgel, er en luthersk opfindelse, men om den kan kaldes luthersk i år 2017, er et andet spørgsmål.
Det har også længe været kendt, at de folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer vil kæmpe for en salmesang, som de unge kan forstå. Men hvorfor kun de unge?
Udover at lytte, vil tilhørerne også få mulighed for at synge med på kendte salmer, i nye rytmer.
Kommentarer