Guidet krible-krable tur på Skoleengen

Haslev: På onsdag kan nysgerrige børn og voksne komme på krible-krable tur på Skoleengen i Haslev
Onsdag den 11. juli klokken 11 til 13 inviterer Faxe Kommunes Naturvejleder Sara Gelskov på krible-krabletur i Skoleengen for alle nysgerrige børn og voksne.
Her kan man prøve at fange vandinsekter og mange andre smådyr. Naturvejlederen tager en portion fangstnet, lupglas og plastakvarier med, som man kan låne.
Der er mødested ved den lille gangbro, der ligger i den nordlige ende af Skoleengen, stik syd for Haslev Gymnasium, Skolegade 31.
Man kan parkere på gymnasiets P-plads.
Arrangementet koster 20 kr. per person at deltage.
Kommentarer