Guldsmed testede røgkanoner torsdag
Midt- og Sydsjællands Brand og Redning blev torsdag kaldt ud til brand i en beboelsesejendom på Jernbanegade 45 i Haslev. Det var heldigvis falsk alarm.
Torsdag den 16. november lidt over klokken 18 lød alarmen på Midt- og Sydsjællands Brand og Redning’ brandstation på Lysholm Allé i Haslev. Meldingen lød på brand i en beboelsesejendom på Jernbanegade 45 i Haslev.
Det viste sig at det ikke brændte. Ifølge Sjællandske var guldsmedebutikken Anytime ved at teste deres røgkanoner, som kan anvendes i tilfælde af røveri. Testen skete på foranledning af deres forsikringsselskab.
Brandfolkene kunne derfor hurtigt returnere til brandstationen.
Kommentarer